Brugervejledning til CAAD-4.1 for WINDOWS 95/98/NT/ME

 

I. Generel information om programmet

 

I.1 Systemkrav:

-  IBM kompatibel AT 80486 eller højere

-  Grafikkort, som understøttes af WINDOWS 95/98/NT

-  16 MB RAM

-  Operativsystemet MS WINDOWS 95, WINDOWS 98 , WINDOWS NT4  eller WINDOWS ME

-  CD-ROM drev med mindst 2 x læsehastighed

-  Harddisk med mindst 10 MB ledig kapacitet

 

BEMÆRK:

Køb af nærværende program giver udelukkende ret til brug af programmet. Det er ikke tilladt på nogen måde at kopiere eller mangfoldiggøre programmet eller dele af programmet.

 

II. INSTALLERING AF CAAD

CAAD kan ikke startes direkte fra CD'en. Det skal installeres på en harddisk. Start Windows og indsæt den originale CD i CD-ROM drevet. Start Windows' Stifinder, vælg CD-ROM drevet og start programmet SETUP.EXE.

Programmet beder først brugeren om at angive, på hvilket drev og i hvilket biblioteket programmet CAAD-4.1 skal installeres. Programmet foreslår som standard, at biblioteket "C:\CAAD4-0” benyttes som destinationsbibliotek. Destinationsbiblioteket kan om nødvendigt ændres. Når brugeren har bekræftet sit valg, kopierer programmet SETUP automatisk alle nødvendige filer til det angivne bibliotek. Desuden kopieres systemfiler til WINDOWS biblioteket SYSTEM. SETUP opretter automatisk en ny ikon for CAAD-4.1.

 

Når installeringen er afsluttet, er programmet normalt straks klar til brug. I visse tilfælde skal Windows dog først genstartes. Dette er altid tilfældet, hvis installationsprogrammet har været nødt til at udskifte gamle DLL biblioteker.

Bemærk: For at de grafiske rutiner skal fungere optimalt, skal der installeres en printerdriver under Windows (også selv om der ikke er tilsluttet en printer!).

 

III. START AF PROGRAMMET

Dobbeltklik med venstre musetast på ikonen for CAAD-4.1 i Windows' startboks for at starte programmet. Opstartskærmen med et fotografi af vores semi-ekkofri rum og logoerne for MONACOR INTERNATIONAL vises.

 

Tryk på en tast eller klik på musen for at komme til hovedmenuen for CAAD-4.1.

Start med at vælge det ønskede sprog for programmet. Vælg menupunktet 'Nationalitet', som findes under menupunktet 'Ret'. Det er her muligt at vælge blandt syv mulige sprog. For at sikre, at programmet efterfølgende indlæser dette sprog, hver gang det startes, skal de aktuelle parametre lagres via menupunktet ‘Ret’-’Gem opsætning’.

 

IV. Undermenuerne i beregningsvinduet og redigeringsvinduet for kabinetter:

 

IV.1 Fil

 

IV.1.1 Fil-Hent database fil

Her er det muligt at vælge den højttalerdatabase, hvorfra Thiele-Small parametrene for højttalerberegninger kan hentes. Standardfilen for databasen er IMG2002.TTN.

 

IV.1.2 Fil-Opret database fil

Hvis der skal oprettes flere databaser ud over databasen IMG2002.TTN, er det under dette menupunkt muligt at oprette et ubegrænset antal databaser. Indtast navnet på databasen i tekstfeltet øverst i databasevinduet (maks. 255 tegn). Klik på programtasten "Opret". CAAD-4.1 opretter herefter automatisk en ny fil med filtypen ‘.TTN’ .

 

IV.1.3 Fil-Hent projekt

Det er i CAAD-4.1 muligt at lagre beregnede data som et såkaldt projekt. Filtypen for projekter er ”.PKT”. Disse data kan indlæses igen via menupunktet "Hent projekt".

 

IV.1.4 Fil-Gem projekt

Det er som ovenfor nævnt muligt at lagre beregnede data i en projektfil; lagringen sker via dette menupunkt. Indtast det ønskede filnavn (maks. 255 tegn) i tekstfeltet øverst på siden og bekræft med programtasten ”Gem”.

 

 

IV.1.5 Fil-Informations filer

Den aktuelle version af programmet indeholder et teknisk bibliotek for beregning af delefiltre, en README fil, som beskriver forholdsregler i tilfælde af problemer med CAAD, samt en informationsfil vedrørende CAAD programmet.

 

IV.1.6 Fil-Afslut/Quit Alt + F4

Dette menupunkt er implementeret for at sikre kompatibilitet med andre WINDOWS programmer. Når menupunktet vælges, afsluttes CAAD-4.1 programmet (CAAD-4.1 kan også afsluttes ved at vælge menupunktet ”Afslut”. De senest redigerede filer lagres automatisk i en fil, som er umiddelbart tilgængelig ved genstart af CAAD-4.1).

 

IV.2 Ret

 

IV.2.1 Ret-Farver

Det er muligt at vælge en individuel farvegengivelse for programmet. Klik på menupunktet for valg af farve. Herefter åbnes et vindue, hvor det er muligt først at vælge den ønskede farve med markøren og så klikke på den venstre musetast. Bekræft valget med tasten "OK". Farven er nu indstillet.

Hvis det på grund af farvevalget ikke længere er muligt at se noget på skærmen (hvid ørn på hvid baggrund), er det muligt at vælge standardfarverne igen via menupunktet "Sæt standard farver" (eller tastkombinationen: Alt + ”B” + ”F” + ”N” + ”ENTER”).

 

IV.2.2 Ret-Gem opsætning

De ovenfor beskrevne indstillinger kan via dette menupunkt lagres i filen ”CAAD.SYS”. De vil herefter automatisk blive indlæst, hver gang programmet startes.

 

IV.2.3 Ret-Nationalitet

Det er med CAAD-4.1 muligt at vælge mellem syv sprog: Belgisk, Dansk, Engelsk, Fransk, Spansk, Svensk og Tysk. Klik blot på det ønskede sprog - herefter ændres sproget straks til det valgte.

Bemærk: Gem altid valget af sprog ved hjælp af menupunktet "Gem opsætning " for at få sproget valgt automatisk, næste gang programmet startes.

 

IV.3 Højttaler

 

IV.3.1 Højttaler-Højttaler editor

Når dette menupunkt vælges, åbnes redigeringsvinduet for højttalere, hvor det er muligt at indtaste, indlæse og lagre højttalerdata. Redigeringsvinduet for højttalere beskrives nærmere i det følgende.

 

IV.3.2 Højttaler-Vælg højttaler

Vælg menupunktet "Vælg højttaler" for at vælge en højttaler fra databasen. Redigeringsvinduet for højttalere åbnes automatisk. Der vises en liste over de højttalere i databasefilen, der kan vælges. Det er muligt at indlæse den ønskede højttaler ved at dobbeltklikke med venstre museknap eller ved at benytte piltasterne og tasten RETURN. Redigér herefter filerne (via menupunktet 'Fil' - 'Højttaler editor') eller vend tilbage til hovedmenuen. Højttalerdataene forbliver i hukommelsen.

 

IV.3 Højttaler-Ret ny højttaler

Brug dette menupunkt til at åbne redigeringsvinduet for højttalere, når dataene for en ny højttaler skal redigeres. Indtastningsfelterne er tomme, når vinduet åbnes. Indtast navnet på højttaleren samt alle Thiele-Small parametre for den nye højttaler. Et referencevindue i den nederste del af redigeringsvinduet oplyser, om en parameter for beregning af højttalersystemer er påkrævet eller ej. Visse data beregnes automatisk. Gem den nye højttaler ved hjælp af menupunktet "Gem data".

 

IV. 4 Kabinetter

Dette menupunkt giver adgang til de egentlige kabinetberegninger. Det er muligt at vælge mellem 8 kabinettyper: lukket, basrefleks, båndpas, compound lukket, compound basrefleks, compound båndpas, transmissionslinie og bashorn. Klik på den ønskede kabinettype med venstre musetast. Det er desuden muligt at bruge såkaldte "genveje". Genveje er kombinationer af tasterne Shift, Alt og/eller Ctrl samt en funktionstast eller en ikke-numerisk tast. Brug genvejene 'Ctrl+F1' til 'Ctrl+F9' for beregning af kabinetter.

 

Beskrivelse af felterne:

 

Højttaler navn

Højttalernavnet overføres automatisk fra databasen. Om nødvendigt kan det desuden overskrives. Højttalernavnet vises nu i alle overskrifter for kabinetberegning. Også de grafiske udskrifter for kabinetberegningen indeholder dette navn for let identifikation. Den maksimale længde for højttalernavnet afhænger af den grafiske opløsning og skriftstørrelsen.

 

Kabinet type

I feltet 'Kabinet type' vises den af brugeren valgte kabinettype. Når der klikkes på dette felt med venstre musetast, åbnes en popup-menu for valg af kabinet. Det er således meget hurtigt at skifte mellem kabinettyper og listen over enheder.

 

Antal ens enheder

Det er for at øge lydtrykket muligt at opbygge et kabinet, som er konstrueret med flere højttalere af samme type. CAAD-4.1 kan beregne parametrene for op til fire højttalere. Når der foretages beregning af compound systemer og horn, kan der kun foretages beregning for én højttaler.

 

Resonans frekvens (fs) i Hz

Her indsættes højttalerens friluft-resonansfrekvens. Denne parameter overføres automatisk fra databasefilen og kan kun ændres på dette sted.

 

* Overføres automatisk.

 

Ækvivalent volumen (Vas) i l

Her indtastes værdien for den ækvivalente volumen. Værdien er et mål for den samlede eftergivenhed udtrykt som den mængde luft, der har samme eftergivenhed som enhedens ophæng, når højttaleren er monteret i lufttæt kabinet. Denne parameter overføres automatisk fra databasefilen og kan kun ændres på dette sted.

 

* Overføres automatisk.

 

Totalt Q (Qt)

En vigtig værdi for kabinetberegning. Qt giver information om summen af de mekaniske og elektriske tabsfaktorer for højttaleren. Det totale Q har afgørende indflydelse på det færdige højttalerkabinet. Programmet beregner det totale total Q ud fra følgende faktorer:

 

Jævnstrømsmodstand (Re), mekanisk Q (Qm), elektrisk Q (Qe) og Rs. Den sidste faktor er den samlede modstand for højttalerkablerne og spolerne i delefilteret. Alle disse værdier påvirket det elektriske Q og dermed det totale Q.

Denne parameter overføres automatisk fra databasefilen og kan kun ændres på dette sted (i dette tilfælde har kun Rs afgørende indflydelse på Qt).

 

* Overføres automatisk

 

Mekanisk Q (Qm)

Det samlede mekaniske tab afhænger f.eks. af kvaliteten af membranophænget. Denne parameter overføres automatisk fra databasefilen og kan kun ændres på dette sted.

 

* Overføres automatisk

 

Elektrisk Q (Qe)

Det samlede elektriske tab afhænger af det elektriske tab i højttaleren samt kvaliteten af spolen og magneten. Denne parameter overføres automatisk fra databasefilen og kan kun ændres på dette sted.

 

* Overføres automatisk

 

DC modstand (Re) i Ohm

Spolens jævnstrømsmodstand. Må ikke forveksles med impedansen (vekselstrømsmodstanden eller induktansmodstanden) for spolen. Impedansens værdi er normalt cirka 20% højere end Re. Denne parameter overføres automatisk fra databasefilen og kan kun ændres på dette sted.

 

* Overføres automatisk

 

Seriemodstand (Rs) i Ohm

Seriemodstanden er en meget interessant faktor. Værdien repræsenterer det elektriske tab i højttalerkablerne og delefilteret i Ohm. Som ovenfor angivet påvirker dette tab det elektriske Q og således det totale Q. Hvis der skulle opstå en nødsituation, hvor værdierne for Qm og Qe ikke kendes, er der ingen grund til at fortvivle. Løsningen er ukonventionel, men den virker:

Nyt Qt = Gammelt Qt x (Re+Rs/Re) ("x" betyder "gange"). Indsættelse af en seriemodstand kan bruges til at opnå en let forhøjelse af en lav Qt værdi for en højttaler. 0,6 Ohm vælges som standardværdi.

 

* Overføres ikke fra databasefilen

 

Følgende parametre afhænger herefter af, hvilken kabinettype der skal beregnes.

 

IV.4.1 Kabinetter-Lukket kabinet:

 

Lukket system-Q (Qcb)

Her er det muligt at angive den ønskede Q-værdi for lukket system. Q’et beregnes ud fra højttalerens Q og kabinettets Q. Det giver sig selv, at værdien for Q-system skal være højere end det totale Q for højttaleren!

 

Qcb = 0,5 betegnes "kritisk dæmpning" og giver en meget veldefineret men "tynd" basgengivelse.

 

Det relative lydtryk ved resonansfrekvensen er -6 dB.

 

Qcb = 0,7   er et kompromis mellem meget dyb basgengivelse og god transientrespons.

Det relative lydtryk ved resonansfrekvensen er -3 dB.

 

Qcb = 1     er kendt som "snydebas", og giver en "fyldig" basgengivelse, men en moderat transientrespons.

Det relative lydtryk ved resonansfrekvensen er 0 dB.

 

Qcb = 1,4   giver en meget "fyldig" basgengivelse, men en dårlig transientrespons.

Det relative lydtryk ved resonansfrekvensen er +3 dB.

 

Qcb = 2     giver en særdeles "fyldig", "fed" basgengivelse, men en meget dårlig transientrespons.

Det relative lydtryk ved resonansfrekvensen er +6 dB.

 

...og så fremdeles. Husk også at kontrollere indvirkningen på de øvrige parametre - specielt frekvenskurven.

(Qcb = system-Q (lukket kabinet)).

Tommelfingerreglen er: Lav Qcb værdi = større kabinet

 

Kabinet resonansfrekvens (fcb) i Hz

Systemresonansen afhænger af resonansfrekvensen for højttaleren og resonansfrekvensen for kabinettet. Det giver sig selv, at systemresonansfrekvensen skal være højere end højttalerens resonansfrekvens. Det vil hurtigt kunne erfares, at små ændringer i (fcb) medfører store ændringer i Qcb og Vb (kabinetvolumen).

 

Tommelfingerreglen er: Lav fcb værdi = større kabinet

 

Alfa-værdien for lukket kabinet (fcb/fs)2-1 (a)

Forholdet mellem højttalerens ækvivalentvolumen og kabinettets eftergivenhed (Vas/Vab). Værdien er altid større end 0 (nul) og normalt mindre end 10.

 

Tommelfingerreglen er: Lav a-værdi = større kabinet

 

Lukket volumen (Vb) i l

Hvis der ønskes en kontrol af, om højttalerne er velegnede for et eksisterende kabinet, kan kabinetvolumenen i liter angives på dette sted. Frekvenskurven samt værdierne for Qcb og fcb viser, hvor godt højttalerne passer til kabinettet.

 

Tillægsvolumen (Vb-)i l

Tillægsvolumen er sammensat af tilføjelsen af de luftmængder, der optages af højttaleren, delefilteret og afstivningerne (til forstærkning af kabinettet). Når forslaget til det færdige kabinet vises af programmet, tages der højde for denne volumen, som medtages i beregningerne.

 

Hermed er indtastningen af parametre for lukkede kabinettyper afsluttet. Vær opmærksom på eventuelle fejlmeddelelser.

 

Resultatet af kabinetberegningen vises i højre side af skærmen. De fleste parametre skulle være velkendte, men enkelte parametre kræver en nærmere forklaring:

 

Den akustiske volumen er den indvendige kabinetvolumen, som er beregnet af programmet. Den effektive volumen for kabinettet øges ved brug af dæmpematerialer såsom Acustilux, glasuld, rockwool, fåreuld eller lignende. Årsagen hertil er den lavere lydhastighed i dæmpematerialet. Lydhastigheden kan formindskes op til 1,4 gange i kabinettyper med kraftig dæmpning.

 

CAAD tager højde for denne effekt og benytter som standard en dæmpningsfaktor på 1,2.

 

Det Relative lydtryksniveau SPL ved fcb i dB er, som navnet angiver, det relative lydtryk ved resonansfrekvensen for kabinet-/højttalersystemet.

 

Kvotienten fs/Qt (EBP = effektivitets-båndbredde-produkt) viser (i henhold til Richard

H. Small), om en højttaler er velegnet til en speciel kabinettype:

 

- EBP under 50                 for transmissionslinie kabinetter

- EPB 50-99           for lukkede kabinetter

- EPB 100-149                  for basreflekskabinetter

- EPB 150-250                  for hornsystemer

 

De ovenfor nævnte værdier er kun retningslinier og bør ikke tages for bogstaveligt.

 

Referencelydtrykket SPL (SPL = lydtryksniveau) i dB beregnes ud fra højttalerens data for fs, Vas og Qe og kan af og til være en smule mindre, end producenten har opgivet!

 

CAAD beregner efter indtastning af den sidste parameter dimensionerne for et højttalerkabinet, som er passende for den angivne højttaler. Tillægsvolumenen er allerede taget med i betragtning. De viste data angiver kabinettets indvendige dimensioner.

 

Ved beregning af lukkede kabinetter er det muligt at angive individuelle kabinetdimensioner og at få programmet til at beregne de resulterende parametre.

 

Kabinetvolumen (VbG) i l viser bruttovolumenen for indersiden af kabinettet, dvs. den kabinetvolumen, som beregnes ud fra bredde x højde x dybde uden hensyntagen til højttalere og refleksrør.

 

Knappen ‘Hent værdier fra database’ gør det muligt at nulstille Thiele-Small parametrene til standard databaseværdier efter manuel ændring af data i redigeringsvinduet for kabinetter.

 

Når der klikkes på knappen Beregn optimalt kabinet, beregner CAAD et kabinet, som er optimeret til højttaleren, dvs. tilpasset både elektrisk og mekanisk. CAAD forsøger at sætte kabinettets Q til 0,707, hvis Qts er mindre end Qtc, og hvis højttalerne passer ind i kabinettet med disse parametre.

 

Hvis de angivne parametre ikke beregnes eller straks overskrives, kan programmet med knappen ‘Beregn data’ tvinges til at indsætte egne værdier (f.eks. for bredde/højde/dybde).

 

BEMÆRK: Kabinetmålene er næsten udelukkende fastlagt ud fra bashøjttaleren. Men et komplet højttalersystem kan også indeholde mellemtone- og diskanthøjttalere. Det er muligt at vælge passende højttalere fra katalogoversigten fra MONACORs katalog nr. 45, som er lagret som en PDF-fil på

 

CAAD-4.1 CD-ROM'en.

Sørg for, at højttalernes ydelse passer til hinanden, og at deres frekvensområder overlapper hinanden. Det er ved at foretage passende valg af delefrekvenser for bas-/mellemtone og mellemtone-/diskant området muligt at beregne et delefilter. Volumener for ekstra højttalere skal tilføjes til kabinetvolumenen.

 

 

IV.4.2 Kabinetter-Basrefleks

 

Effektiv membranareal (Sd) i cm²

Membranarealets størrelse fastlægger det endelige minimumareal for basrefleksporten. Denne parameter er afgørende for efterfølgende beregninger.

 

Portareal (Ap) i cm²

Programmet beregner det mindst mulige areal for basrefleksporten, hvor forvrængninger og tydelig vindstøj i refleksporten undgås. Hvis det beregnede minimumareal er større end arealet for det eksisterende, individuelle basrefleksrør, kan følgende information være til hjælp:

 

Rørmodel                                   MBR-35        MBR-50        MBR-70        MBR-110

Rørdiameter i mm                         35                51                70                110

Areal for ét rør i cm²                               9,6               20,4            34,2              95

 

Areal for to rør i cm²                             19,2              40,8             68,4            190

Areal for fire rør i cm²                            38,4             81,6           136,8            380

 

Knappen MONACOR MBR gør det muligt at fastlægge, om basreflekskabinettet skal forsynes med basrefleksrør fra MONACORs sortiment, eller om basreflekskanalen skal beregnes som port. Når der trykkes på knappen, vises nummeret og betegnelsen for MBR basrefleksrøret i tekstfeltet ved siden af knappen.

 

Hvis portens længde overstiger kabinettets dybde, skal portarealet (Ap) reduceres. Hvis portlængden er mindre end vægtykkelsen, skal portarealet forøges. Det er muligt at ignorere den fejlmeddelelse, der vises, hvis værdien er lavere end det minimale portareal. Dette kan imidlertid medføre, at der opstår uhensigtsmæssig vindstøj.

 

Tommelfingerreglen er: Større portareal = længere refleksrør

 

Refleks Kabinet Utæthed-Q (Ql)

Det er ikke muligt at opnå en ideel kombination af højttaler og kabinet, som ikke giver en eller anden form for tab (friktionstab, uønskede åbninger, reflektioner). QI kan kun beregnes nøjagtigt, når kabinettet er færdigt. Den nedenfor viste liste er et resultat af undersøgelser, som er foretaget af bl.a. Richard H. Small. Oplysningerne kan tjene som retningslinier for beregning af basreflekskabinetter og kan så suppleres med egne erfaringer.

 

Kabinetvolumen i liter         :         under 35       35-70           over 70

Ql standardværdi    :           10                7                  5

 

Tillægsvolumen (Vb- i l

Tillægsvolumen er sammensat af tilføjelsen af de luftmængder, der optages af højttaleren, delefilteret og afstivningerne (til forstærkning af kabinettet stærkere). Når forslaget til det færdige kabinet vises af programmet, tages der højde for denne volumen, som medtages i beregningerne.

 

Hermed er indtastningen af parametre for basreflekskabinetter afsluttet. Vær opmærksom på eventuelle fejlmeddelelser.

 

Resultatet af kabinetberegningen vises i højre side af skærmen. De fleste parametre skulle være velkendte, men enkelte parametre kræver en nærmere forklaring:

 

BRK = basreflekskanal

 

Referencelydtrykket SPL (SPL = lydtryksniveau) i dB beregnes ud fra højttalerens data for fs, Vas og Qe og kan af og til være en smule mindre, end producenten har opgivet!

 

Kvotienten fs/Qt (EBP = effektivitets-båndbredde-produkt) viser (i henhold til Richard

 

H. Small), om en højttaler er velegnet til en speciel kabinettype:

 

- EBP under 50                 for transmissionslinie kabinetter

- EPB 50-99           for lukkede kabinetter

- EPB 100-149                  for basreflekskabinetter

- EPB 150-250                  for hornsystemer

 

De ovenfor nævnte værdier er kun retningslinier og bør ikke tages for bogstaveligt.

 

CAAD beregner efter indtastningen af den sidste parameter dimensionerne for et højttalerkabinet, som er passende for den angivne højttaler. Tillægsvolumenen er allerede taget med i betragtning. De viste data angiver kabinettets indvendige dimensioner.

 

Det er med basreflekskabinetter muligt at ændre individuelle kabinetdimensioner og at få programmet til at beregne de resulterende parametre.

 

Kabinetvolumen (VbG) i l viser bruttovolumenen for indersiden af kabinettet, dvs. den kabinetvolumen, som beregnes ud fra bredde x højde x dybde uden hensyntagen til højttalere og refleksrør.

 

Knappen ‘Hent værdier fra databasen’ gør det muligt at nulstille Thiele-Small parametrene til standard databaseværdier efter manuel ændring af data i redigeringsvinduet for kabinetter.

 

Når der klikkes på knappen ‘Beregn optimalt kabinet’, beregner CAAD et kabinet, som er optimeret til højttaleren, dvs. tilpasset både elektrisk og mekanisk. Hvis reflekskanalen også skal optimeres, skal der først indtastes '0' for reflekskanalområdet, hvorefter ‘Beregn optimalt kabinet’ skal aktiveres.

 

Hvis de angivne parametre ikke straks beregnes eller overskrives, kan programmet med knappen ‘Beregn data’ tvinges til at indsætte egne værdier (f.eks. for bredde/højde/dybde).

 

IV.4.3 Kabinetter-Båndpas

 

System dæmpning (S)

Her indtastes systemets dæmpningsfaktor (cirka 0,4-0,7). Denne værdi påvirker transientresponsen og kabinettets dimensioner.

Når S = 0,4 opnås en meget "fyldig", "fed" bas, mens S = 0,7 gør det muligt at opnå en "HiFi" bas.

 

System Q (Q't)

Systemets Q (Q't) er sammensat af højttalerens Q'er og den bageste lukkede volumen for båndpaskabinettet. Q't = 0,7 er som udgangspunkt en god værdi, men værdien må aldrig være lavere end Qt værdien for højttaleren. I så fald beregnes et kabinet af ubegrænset størrelse. Det er muligt at benytte forskellige kombinationer af S og Q't for at ændre båndbredden og frekvensresponsen.

 

Port areal (Ap) i cm²

Programmet beregner det mindst mulige areal for basrefleksporten, hvor forvrængning og vindstøj i refleksporten undgås. Hvis det beregnede areal er større end arealet for det eksisterende, individuelle basrefleksrør, kan følgende information være til hjælp:

 

Rørmodel                                   MBR-35        MBR-50        MBR-70        MBR-110

Rørdiameter i mm                         35                51                70                110

Areal for ét rør i cm²                               9,6               20,4            34,2              95

Areal for to rør i cm²                             19,2              40,8             68,4             190

 

Areal for fire rør i cm²                            38,4             81,6           136,8            380

 

 

Hvis portlængden overstiger kabinettets dybde, skal portarealet (Ap) reduceres. Hvis portlængden er mindre end vægtykkelsen, skal portarealet øges. Det er muligt at se bort fra fejlmeddelelsen om, at en værdi er lavere end det minimale portareal. Men i så fald kan der opstå uhensigtsmæssig vindstøj.

 

Tommelfingerreglen er: Større åbningsareal - Længere refleksrør

 

Tillægsvolumen (Vf-) i L

 

Vf- er i dette tilfælde den fortrængte mængde luft angivet i liter, som optages af højttaleren, delefilteret og afstivningerne (til forstærkning af kabinettet). Når forslaget til det færdige kabinet vises af programmet, tages der højde for den manglende volumen (Vf-).

 

Tillægsvolumen (Vb-) i L

Tillægsvolumen er sammensat af tilføjelsen af de luftmængder, der optages af højttaleren, delefilteret og afstivningerne (til forstærkning af kabinettet). Hvis forslaget til det færdige kabinet vises af programmet, tages der højde for denne volumen, som medtages i beregningerne.

 

Hermed er indtastningen af parametre for båndpaskabinetter afsluttet. Vær opmærksom på eventuelle fejlmeddelelser.

 

Resultatet af kabinetberegningen vises i højre side af skærmen. De fleste parametre skulle være velkendte, men enkelte parametre kræver en nærmere forklaring:

 

BRK = basreflekskanal

 

Parameteren Maksimal ripple angiver, med hvor mange dB lydtrykket for frekvenser under og over mellemtoneområdet overstiger lydtrykket for mellemtoneområdet. Jo større ripple, desto dårligere reproduktion af højttalerens transientrespons. Systemdæmpningen (S) har en afgørende indflydelse på denne parameter.

 

TOMMELFINGERREGEL: LAV RIPPLE - BEDRE REPRODUKTION AF TRANSIENTRESPONSEN

 

Kvotienten fs/Qt (EBP = effektivitets-båndbredde-produkt) viser (i henhold til Richard

H. Small), om en højttaler er velegnet til en speciel kabinettype:

 

- EBP under 50                 for transmissionslinie kabinetter

- EPB 50-99           for lukkede kabinetter

- EPB 100-149                  for basreflekskabinetter

- EPB 150-250                  for hornsystemer

 

 

IV.4.4 Kabinetter-Compound:

 

Det er ved brug af højttalere af samme type, som er monteret bagside mod bagside, eller i dette tilfælde efter hinanden i et lille kabinet, muligt at reducere kabinettets volumen væsentligt (til cirka det halve). Den grafiske gengivelse af coumpound systemet viser tydeligt dette princip.

 

Når dette menupunkt er valgt, skal typen af compound kabinet først fastlægges. Det er muligt at vælge mellem kabinettyperne lukket, basrefleks og båndpas. Næste trin består i at svare på, om der ønskes et rør som mellemkammer. Hvis dette bekræftes, skal diameteren og dybden for dette mellemkammer angives. Diameteren er normalt afhængig af højttalerens diameter. Dybden af mellemkammeret afhænger af højttalerens monteringsdybde. Dybden bør være minimum dobbelt så stor som monteringsdybden for højttaleren. Hvis der vælges et firkantet kabinet, skal bredde, højde og dybde for mellemkammeret angives. Hvis højttalerdata er blevet overført fra databasen, er disse dimensioner allerede udfyldt. De resterende beregninger svarer til beregningerne for kabinettyperne lukket, basrefleks og båndpas. Det er med compound kabinetter muligt at angive individuelle kabinetdimensioner og at få programmet til at beregne de resulterende parametre.

 

IV.4.5 Kabinetter-Transmissionslinie:

 

Effektivt membranareal (Sd) i cm²

Størrelsen af membranarealet bestemmer minimumarealet for liniemundingen. Denne parameter er afgørende for yderligere beregninger.

 

Design frekvens (ftl) i Hz

Design frekvensen fastlægger den grundlæggende frekvens for TL kabinettet. Men design frekvensen bør ikke sættes til en værdi, der er lavere end højttalerens resonansfrekvens.

 

Fyldningsgrad kg/m³

For at øge den effektive kabinetvolumen (uden at ændre kabinettets ydre dimensioner) fyldes kabinettet med dæmpeuld. Jo mere dæmpeuld, der benyttes, desto større bliver den effektive volumen. En brugbar fyldningsgrad er mellem 6 og 8 kg pr. m3.

 

Areal faktor [1,25-2,5]

Areal faktoren er forholdet mellem membranarealet og startarealet i TL kabinettet. Areal faktoren påvirker Q værdien og resonansfrekvensen for kabinettet.

 

Hermed er indtastningen af parametre for transmissionslinie kabinetter afsluttet. Vær opmærksom på eventuelle fejlmeddelelser.

 

Resultatet af kabinetberegningen vises i højre side af skærmen. De fleste parametre skulle være velkendte, men enkelte parametre kræver en nærmere forklaring:

 

Kvotienten fs/Qt (EBP = effektivitets-båndbredde-produkt) viser (i henhold til Richard

H. Small), om en højttaler er velegnet til en speciel kabinettype:

 

- EBP under 50                 for transmissionslinie kabinetter

- EPB 50-99           for lukkede kabinetter

- EPB 100-149                  for basreflekskabinetter

- EPB 150-250                  for hornsystemer

 

De ovenfor nævnte værdier er kun retningslinier og bør ikke tages for bogstaveligt.

 

Indikationerne vedrørende kabinetdimensioner skal fortolkes på følgende måde:

 

- Indvendig bredde  : Kabinettets indvendige bredde

- Indvendig højde     : Kabinettets indvendige højde

- Indvendig dybde (1)        : Kabinettets indvendige dybde ved kanalens begyndelse (ved højttaleren)

- Indvendig dybde (2)        : Kabinettets indvendige dybde ved kanalens bøjning (midt i kanalen)

- Indvendig dybde (3)        : Kabinettets indvendige dybde ved kanalens slutning (lydudgangen)

 

 

IV.4.6 Kabinetter-Horn:

 

Effektivt membranareal (SD) i cm²

Når det gælder beregningen af horn, er størrelsen af membranen afgørende for størrelsen af start arealet.

 

Nedre afskæringsfrekvens (fgu)

Angiv den ønskede nedre grænsefrekvens for hornet i dette felt. Denne værdi har afgørende indflydelse på hornets længde. Den nedre grænsefrekvens bør altid være højere end højttalerens resonansfrekvens.

 

Øvre afskæringsfrekvens (fhm)

Angiv den ønskede øvre grænsefrekvens for hornet i dette felt. Hvis CAAD skal beregne den masseafhængige (membranens masse) øvre grænsefrekvens, skal værdien 0 (nul) angives i dette felt.

 

 

Trykkammer volumen (Vc) i l

Trykkammeret er den volumen luft, der er mellem selve højttaleren og hornmundingen. Den øvre grænsefrekvens begrænses således for at undgå forvrængning i selve hornet.

 

Den næste værdi, som skal indtastes, er hornets ønskede ‘Placering i rummet’. Denne parameter har kun betydning for bashorn. Startarealet og således også hornlængden for bashorn afhænger således afgørende af hornets placering. Eksempler:

 

   Hornplacering                                    Startsareal                       Hornlængde

 

   1: Gulv                                    18.940 cm²                       207,9 cm

   2: Gulv/væg                                      9.470 cm²                        169,9 cm

   3: Gulv/(væg) hjørne                          4.735 cm²                        132,0 cm

 

Klik på indtastningsfeltet ved siden af teksten ‘Hornets placering i rummet’. Der åbnes et vindue, hvor den ønskede position kan angives.

 

Hornmundingsarealet (start) (Ah) er det areal, hornet har i overgangen til trykkammeret.

 

Hornmundingsarealet (slut) (Am) er det areal, hornet har ved traktens slutning.

 

Hornkonstanten (k) fastlægger hornets udviklingsgrad (hornets form) og således også hornets længde. Jo større hornkonstant, desto større åbningsvinkel og desto kortere horn.

 

Bagkabinetvolumen (Vb) er et lukket kabinet, som højttalerens bagside arbejder i. Denne volumen beregnes på nøjagtigt samme måde som for et almindeligt lukket kabinet.

 

Den angivne forstærkning (SPL) i dB er kun en beregningsfaktor. Denne teoretiske værdi reduceres en smule på grund af friktionstab og reflektioner i hornmundingen.

 

Følgende parametre skal bruges for beregning af hornets form:

 

Antal sektioner

Den samlede hornlængde underopdeles i et antal lige store sektioner. CAAD oplyser hornets dimensioner i cm ved hver af disse punkter. Afstanden mellen sektionerne beregnes automatisk.

 

Afstand mellem sektioner

Hvis sektionerne ønskes placeret med en bestemt indbyrdes afstand, skal afstanden angives her i cm. Antallet af sektioner og deres placering beregnes herefter automatisk.

 

Hornareal

 

Rundt

CAAD beregner et rundt horn. De tilsvarende arealer (xf) i cm2 og den respektive radius (xr) i cm beregnes ved tidligere definerede afstande (xm) i cm fra hornmundingen.

 

Firkantet

CAAD beregner et horn med firkantet hornareal. De tilsvarende arealer (xf) i cm2 og de respektive sider (ax) og (bx) i cm beregnes ved tidligere definerede afstande (xm) i cm fra hornmundingen.

 

Forhold a:b

Det er muligt at fastlægge et specielt sideforhold for rektangulære mundingsarealer for hornet. Sideforholdene 0.0001 : 99999 op til 99999 : 0.0001 kan beregnes (uanset, om dette giver mening eller ej).

 

De tilsvarende arealer (xf) i cm² og de respektive sider (ax) og (bx) i cm beregnes ved tidligere definerede afstande (xm) i cm fra hornmundingen.

 

Konstant af hornets mundingsbredde

Hvis et bashorn ikke må overstige en given bredde, er det i et andet vindue muligt at fastlægge den ene side som en konstant værdi. Det er herefter kun den ene side (bx), der beregnes. De tilsvarende arealer (xf) i cm2 og de respektive sider (ax) og (bx) beregnes ud fra tidligere definerede afstande (xm) i cm fra hornmundingen.

 

Det er muligt at få vist en liste over de ovenfor beskrevne parametre ved at aktivere feltet ‘Vis horn dimensioner’. Denne liste kan desuden udskrives på en printer via menupunktet ‘Udskriv liste’.

 

 

V.4.7 Kabinetter-Editering af eksisterende kabinet

 

Dette ekstra nyttige værktøj gør det muligt at vælge en passende højttaler fra MONACOR serien, når en defekt højttaler i et eksisterende højttalersystem skal udskiftes. Klik på dette menupunkt for at åbne et nyt vindue, hvor brugeren bliver bedt om at indtaste de udvendige dimensioner for det eksisterende kabinet. Monteringsudskæringerne refererer til udskæringen i forpladen for højttaleren. Hvis vægtykkelsen for kabinettet ikke kan fastlægges nøjagtigt, bør den foreslåede værdi på 1,9 cm anvendes. I den sidste højre kolonne kan brugeren i hvert tilfælde ændre måleenheden for dimensioner. Når der foretages beregninger, og når der søges efter en passende højttaler, tages disse måleenheder i betragtning.

 

For korrekt valg af et passende enhed skal impedansen stadig angives. Denne værdi er normalt at finde på bagsiden af højttalerkabinettet.

Brugeren skal herefter angive kabinettypen: det er muligt at vælge mellem et lukket kabinet og et basreflekssystem. Den passende højttaler kan herefter vælges. For at gøre dette skal der klikkes på knappen Søg efter passende enhed. Der vises en liste over passende højttalere i redigeringsvinduet for højttalere. Dobbeltklik med venstre musetast for at vælge en af højttalerne. Start med at få kabinettet vist som en tegning (klik på symbolet med højttalerkabinettet eller vælg menupunktet *Grafisk-Kabinet tegning’). Kontrollér herefter lydtrykskurven (klik på højre musetast og vælg ‘SPL’ eller vælg menupunktet ‘Vis-SPL’). Hvis der vises en for stor basværdi i niveauet for lydtryk, bør der vælges en anden højttaler fra listen. Klik på højre musetast og vælg herefter punktet Højttalerliste. Ovennævnte liste for valg af højttaler åbnes igen. Vælg den næste højttaler i listen (hvis en sådan findes) og gentag ovenstående trin.

 

Tip: Hvis kurverne vises i vinduet med tegningen af kabinettet, fjernes den forrige lydtrykskurve ikke. Den beregnede kurve for den netop valgte højttaler tegnes sammen med den forrige kurve, så det er muligt at sammenlige de to kurver. Gentag ovenstående trin, indtil den optimale højttaler er fundet ud fra listen.

 

IV.4.8 Kabinetter-Stykliste

Det er for alle kabinetter, som beregnes af CAAD-4.1, muligt at få vist en stykliste. Bortset fra for kabinetvæggene vises også højttaler(e), basrefleksrør og den påkrævede dæmpeuld.

 

Styklisten kan udskrives ved at klikke på printersymbolet øverst til højre i vinduet for styklisten. Knappen med krydset ved siden af printersymbolet lukker vinduet med styklisten.

 

IV.4.9 Kabinetter-Flervejs system

Det indbyrdes sideforhold mellem kabinetvæggene for flervejskabinetter kan optimeres med denne funktion. Sideforholdet er i dette tilfælde 1:0,8:1,25 (dybde:bredde:højde).

 

 

IV.4.10 Kabinetter-Subwoofer

Det indbyrdes sideforhold mellem kabinetvæggene for subwoofer kabinetter kan optimeres med denne funktion. Sideforholdet er i dette tilfælde 1:1:1 (dybde:bredde:højde).

 

IV.4.11 Kabinetter-Brug MONACOR MBR

Dette menupunkt aktiverer knappen MONACOR MBR i vinduet for redigering af basreflekskabinetter.

Se punktet Kabinetter-Basrefleks ovenfor for en nærmere beskrivelse.

 

 

V.5 Delefilterberegning

 

Aktivér dette menupunkt (eller klik på delefiltersymbolet i symbollinien) for at åbne redigeringsvinduet for delefiltre. Det er muligt at få beregnet delefiltre af 1. til 4. orden i 2-, 3- eller 4-vejs konstruktion. Det er desuden muligt at få beregnet en impedanskorrektion for impedansstigningen ved resonansfrekvensen eller ved frekvensens stigning. Dette redigeringsvindue gør det desuden muligt at sammenligne lydtrykket for forskellige højttalere. Redigeringsvinduet for delefiltre beskrives udførligt herunder.

 

IV.6 Grafik

 

IV.6.1 Grafik-Lydtryk

Når et højttalerkabinet er beregnet, kan lydtrykskurven og impedanskurven for systemet vises. Disse kurver beregnes dog ikke for transmissionslinie kabinetter og for hornsystemer.

 

For at kunne sammenligne kurverne for to forskellige beregnede kabinetter er det muligt at gemme den kurve, der netop er blevet beregnet, ved at trykke på knappen "s" (som i ordet "save") og, om nødvendigt, indlæse kurven igen ved at trykke på knappen "l" (som i ordet "load") for at få den vist på den grafiske skærm. De indlæste kurver for sammenligning vises med rødt.

 

IV.6.1.1 Fil-Beregnet frekvensgang Gem

Det er via menupunktet ‘Beregnet frekvensgang Gem desuden muligt permanent at gemme den netop beregnede kurve til brug for senere sammenligning. I testfeltet i vinduet Filhåndtering foreslås et navn på den kurve, der skal gemmes. Behold dette navn eller vælg et nyt og klik på ’Gem’.

 

IV.6.1.2 Fil- Beregnet frekvensgang Hent

For igen at få en kurve vist skal menupunktet ‘Beregnet frekvensgang Hent’ vælges. Vælg den ønskede kurve fra listen over filer (ved at dobbeltklikke med venstre musetast eller ved at klikke på knappen ‘Hent’). Herefter åbnes et nyt vindue ved navn Oversigt.

 

IV.6.1.3 Fil-Oversigt

På den første plads vises altid navnet på den højttaler, der netop er blevet beregnet. Yderligere fem pladser er reserveret til højttalerkurver, som kan indlæses. Den anden plads viser navnet på den kurve, der netop er blevet indlæst. For at få vist kurverne skal den lille  boks til venstre for højttalernavnet være krydset af. Klik herefter på knappen ‘Update’. Efter et kort øjeblik, hvor programmet foretager beregninger, vises de afkrydsede kurver med den farve, der er angivet i listen. Det er muligt at ændre farverne ved at klikke på højttalernavnet i listen. Vælg den ønskede farve blandt de mulige farver og klik på OK. Når der klikkes på ‘Update’ igen, vises den tilhørende kurve i den nye farve.

 

Hvis alle pladser i listen er optaget, og hvis en kurve, som ikke er vist, ønskes indlæst, er det nødvendigt at overskrive en plads i hukommelsen. Når kurven, der ønskes indlæst, er valgt i listen over filer, beder programmet i indtastningsvinduet om navnet på den plads, der skal overskrives. Det letteste er dog at angive det relevante hukommelsesnummer (1-6). Husk at tage højde for, at plads 1 altid overskrives af den netop beregnede kurve.

 

IV.6.1.4 Fil-Kabinet editor

 

Når dette menupunkt vælges, vender programmet tilbage til vinduet for beregning af kabinetter.

 

IV.6.1.5 Fil-Højttalerliste

Hvis listen over højttalere har været vist mindst én gang i redigeringsvinduet for højttalere, er det via dette menupunkt muligt at få vist denne liste igen for at vælge en højttaler, som skal beregnes.

 

IV.6.1.6 Printer-Udskriv SPL

Det grafiske koordinatsystem tilpasses til hele siden for printeren og udskrives i høj kvalitet i farver (kun på farveprintere, ellers i gråtoner) og i bredformat.

 

V.6.1.7 Printer - Udskriv skærm

Det aktuelt viste indhold på skærmen udskrives i farver med den aktuelle skærmopløsning (kun på farveprintere, ellers i gråtoner). Denne procedure kan desuden aktiveres ved at trykke på  tasten Print Scrn på tastaturet.

 

IV.6.1.8 Kabinet editor

Når dette menupunkt vælges, vender programmet tilbage til vinduet for beregning af kabinetter.

 

IV.6.1.9 Hjælp

Når dette menupunkt vælges, vises Windows' hjælp sammen med betjeningsvejledningen.

 

IV.6.1.10 Det grafiske koordinatsystem med lydtrykskurve og impedanskurve

 

Når en højttaler er blevet beregnet, beregnes og tegnes lydtrykskurven (dog ikke for horn og transmissionslinie kabinetter). For lukkede kabinetter vises også impedanskurven. I den øverste del af det grafiske vindue vises det permanent opdaterede koordinatsystem, som viser frekvensen og det tilhørende lydtryk ved den aktuelle museposition. Flyt markøren (krydset) til en position på den grafiske skærm, hvorfra der ønskes information om frekvens og lydtryk. Positionen for koordinatsystemet kan flyttes ved at trække med musen (hold venstre musetast nede).

 

Impedanskurven for lukkede kabinetter kan vise ret forskellige spidsværdier. For at undgå, at den øverste del af impedanskurven skæres væk, er det muligt at ændre koordinatsystemets område for visning af Ohm. Flyt markøren til teksten Ohm øverst til højre i det grafiske vindue og klik på teksten. Et nyt vindue vises, hvor det er muligt at vælge, om det maksimalt viste antal Ohm skal være 50 Ohm, 100 Ohm eller 200 Ohm. Bekræft valget ved at klikke på OK. Herefter tilpasses koordinatsystemet straks til den nye værdi.

 

IV.6.2 Kabinet tegning

Når dette menupunkt vælges, vises det færdige højttalerkabinet som en 3-dimensional tegning i det første billede.

 

IV.6.2.1 Visning

 

IV.6.2.1.1 Visning-Visning udefra

Kabinettet tegnes set udefra som et 3-dimensionalt billede. Øverst til venstre i det grafiske billede findes information om højttalerens diameter og kabinettets dimensioner. I højre side findes felter for indtastning af afstanden mellem højttaleren og kabinettets bund, afstanden mellem flere identiske højttalere samt kabinettets vægtykkelse. Når dataene i disse felter ændres, gentegnes billedet med det samme (efter et tryk på tasten Enter)

 

IV.6.2.1.2 Visning-Visning indefra

Det andet billede viser et tværsnit af højttalerkabinettet samt kabinettets dimensioner.

 

IV.6.2.1.3 Visning-Kabinet editor

Når dette menupunkt vælges, er fokus på Kabinet editor.

 

IV.6.2.1.4 Visning-Lydtryk

Når dette menupunkt vælges, åbnes den grafiske skærm med koordinatsystemet og lydtrykskurven.

 

IV.6.2.2 Beskrivelse

 

IV.6.2.2.1 Beskrivelse-Bemærkninger

Det er ved hjælp af dette menupunkt muligt at indsætte kommentarer eller anden tekst i tegningen. Indtast den ønskede tekst i boksen (som netop er åbnet) og tryk på tasten Enter. Positionen for teksten på den grafiske skærm kan ændres ved brug af musen. Peg på teksten med markøren, tryk på og hold venstre museknap nede og flyt teksten til den nye position. Der kan indsættes op til fem kommentarer.

 

IV.6.2.2.2 Beskrivelse-Slet tekst

Den senest indsatte tekst slettes fra skærmen. Hvis en given tekst ønskes slettet, skal der først dobbeltklikkes på denne tekst.

 

Det er naturligvis muligt at udskrive både lydtrykskurven og tegninger over kabinetter på en printer, som understøttes af WINDOWS (se næste punkt).

 

IV.6.2.3 Printer

 

IV.6.2.3.1 Printer-Udskriv kabinet data

Det er muligt at få en nøjagtig fuldskala farveudskrift af tegningen over kabinettet på papir (kun på farveprintere, ellers i gråtoner). Papirretningen er liggende.

 

IV.6.2.3.2 Printer-Udskriv skærm

Det aktuelle skærmbillede udskrives på papir med den aktuelle skærmopløsning. Det er desuden muligt at aktivere denne funktion ved at trykke på tasten Print Scrn på tastaturet.

 

IV.6.2.4 Kabinet editor

Når dette menupunkt vælges, vender programmet tilbage til redigeringsvinduet for kabinetter (hovedmenu).

 

IV.6.2.5 Hjælp

Når dette menupunkt vælges, indlæses Windows' hjælp, og brugervejledningen til CAAD-4.1 vises.

 

IV.6.2.6 Måling af afstande i tegningen over kabinettet

Det er i begge tegninger over kabinettet muligt at måle alle afstande ved hjælp af musen. Flyt markøren til startpunktet for målingen, tryk på og hold tasten Ctrl nede og flyt markøren til slutpunktet for målingen.

Den målte afstand vises lige under markøren. For at slette den viste måling skal der dobbeltklikkes på skærmen.

 

 

 

IV.7 Printer

 

IV.7.1 Printer-Printer Opsætning

 

Vælg dette menupunkt for at vælge en anden printer end den aktuelle printer. Vinduet, som nok kan genkendes fra WINDOWS' udskriftsfunktion, åbnes. Vælg på normal vis den ønskede printer, papirformat, lodret resp. vandret format og alle øvrige parametre for printeren.

 

 

IV.7.2 Printer-Udskriv skærm

Det aktuelle skærmbillede udskrives på papir med den aktuelle skærmopløsning. Det er desuden muligt at aktivere denne funktion ved at trykke på tasten Print Scrn på tastaturet.

 

IV.7.3 Printer- Udskriv kabinet data

Det er muligt at få en nøjagtig fuldskala farveudskrift af tegningen over kabinettet på papir (kun på farveprintere, ellers i gråtoner). Papirretningen er liggende.

 

IV.7.4 Printer-Udskriv SPL

Det er ved hjælp af dette menupunkt muligt at få en nøjagtig udskrift af den viste højttaler-/impedanskurve på papir.

 

IV.7.5 Printer-Udskriv liste

Lister, der vises i programmet, kan udskrives ved at vælge dette punkt.

 

IV.8 Vindue

Navnene på alle åbne vinduer vises i denne rulleliste. Vælg det ønskede vindue med markøren eller tryk på det tilhørende tal.

 

IV.8.1 Vindue-Overlappet

Alle åbne vinduer arrangeres opdelt på skærmen. Størrelsen af såvel felter som skrift vil blive tilpasset til vinduets størrelse.

 

IV.8.2 Vindue-Delt horisontalt

Alle åbne vinduer arrangeres vandret på skærmen. Størrelsen af såvel felter som skrift vil blive tilpasset til vinduets størrelse.

 

IV.8.3 Vindue-Delt vertikalt

Alle åbne vinduer arrangeres lodret på skærmen. Størrelsen af såvel felter som skrift vil blive tilpasset til vinduets størrelse.

 

 

IV.9 Hjælp

 

IV.9.1 Hjælp-Hjælp

Her forklares de fleste felter i redigeringsvinduet for beregning.

(Hjælp kan desuden aktiveres ved at trykke på tasten F1).

 

IV.9.2 Hjælp-Manual

Dette menupunkt angiver, at brugervejledningen kan vises on-line. Programmet Windows Help indlæser og viser brugervejledningen til CAAD-4. Luk vinduet ved at taste ALT+F4.

 

IV.10 Quit

Når dette menupunkt vælges, afsluttes programmet CAAD-4.1. De seneste højttalerdata lagres i en speciel fil, som kan bruges umiddelbart, næste gang CAAD-4.1 startes.

 

 

 

V. Højttaler editoren

 

V.1 Fil

 

V.1.1 Fil-Vælg database : se punkt IV.1.1 ovenfor

 

V.1.2 Fil-Opret database fil: se punkt IV.1.2 ovenfor

 

V.1.3 Fil-Ny højttaler

Vælg dette menupunkt, hvis der skal oprettes en ny højttaler. Indtastningsfelterne i redigeringsvinduet for højttalere slettes først.

 

Indtast samtlige tilgængelige Thiele-Small parametre i de tilhørende felter. Hvis der er visse data, som ikke er kendt, skal der indtastes et 0 (nul). CAAD vil i de fleste tilfælde så beregne disse felter. Klik på knappen OK og gem dette datasæt ved hjælp af menupunktet ‘

Gem data/nyt data set’, når alle data er indtastet. Højttaleren lagres herefter i den tilhørende fil.

 

V.1.4 Fil-Editer højttaler data

Hvis visse data for højttaleren ønskes ændret, eller hvis der skal oprettes en ny højttaler med næsten de samme data, kan dette menupunkt vælges. Klik på knappen OK og gem dette datasæt ved hjælp af menupunktet ‘Gem data-Overskriv aktuel data’, når alle data er indtastet. Hvis der for at få vist ændringer i kabinettets dimensioner eller i lydtrykskurven ønskes beregninger af kabinetter med højttalere, som har forskellige værdier, er det desuden nødvendigt at ændre dataene i redigeringsvinduet for højttalere.

 

V.1.5 Fil-Slet højttaler

Hvis en højttaler skal slettes fra databasen, skal den tilhørende database først vælges, hvorefter den højttaler, der skal slettes, skal indlæses i vinduet for højttalerredigering. Vælg herefter menupunktet ‘Slet højttaler’. Hvis spørgsmålet ”Er du sikker på du vil slette højttaleren ?” bekræftes, slettes højttaleren fra databasen.

 

V.1.6 Fil-Kabinet editor

Når dette menupunkt vælges, vender programmet tilbage til redigeringsvinduet for kabinetter (hovedmenu).

 

V.2 Søg højttaler

Hvis der skal søges efter en højttaler med specielle data eller et specielt navn, er det i denne rulleliste muligt at søge på højttalernavn, resonansfrekvens, totalt Q, ækvivalent volumen, effektivitets-båndbredde-produkt og belastbarhed. Foruden søgekriterierne skal også tolerancen for dataene angives. Når dette er gjort, vises en liste over højttalere med tilsvarende data. Når en højttaler vælges ved dobbelt-klik med venstre museknap resp. piltasterne og Enter, indlæses den ønskede højttaler i vinduet for højttalerredigering.

 

V.2.1 Søg højttaler-Vis højttalerliste

Det er ved at vælge dette menupunkt muligt hurtigt få vist den liste, som søgefunktionen har oprettet.

 

V.3 Vælg højttaler

Hvis der er valgt en database, er det ved hjælp af dette menupunkt muligt at indlæse en højttaler fra denne database i redigeringsvinduet for højttalere. I en liste vises alle højttalere i den tilhørende fil, så det er muligt at vælge den ønskede højttaler.

 

V.4 Gem data

 

 

V.4.1 Gem data-Gem som nye data

Hvis der er oprettet et nyt datasæt, skal dette lagres ved hjælp af menupunktet ‘Gem data som ny’ (se ovenfor).

 

V.4.2 Gem data-Overskriv aktuelle data

Hvis der er foretaget ændring af data i redigeringsvinduet for højttalere, er det ved valg af dette menupunkt muligt at medtage dem i databasen.

 

 

V.5 Printer

 

V.5.1 Printer-Udskriv skærm

Det aktuelle skærmbillede udskrives på papir med den aktuelle skærmopløsning. Det er desuden muligt at aktivere denne funktion ved at trykke på tasten Print Scrn på tastaturet.

 

V.6 Hovedmenu

Når der klikkes på dette punkt, vender programmet tilbage til hovedmenuen.

 

 

Forklaring på indtastningsfelterne:

 

- Nominel impedans (Zn) i Ohm

Summen af vektor-addition af jævnstrømsmodstand (Re) og den induktive modstand for højttalerens spole.

Kun til brug for dokumentation. Beregnes ikke.

 

- Resonansfrekvens (fs) i Hz

Den laveste frekvens, ved hvilken højttalerens impedans har den maksimale modstand.

En Thiele/Small parameter, som er vigtig for andre beregninger, og som derfor skal angives så nøjagtigt som muligt.

 

* Dette felt beregnes.

 

- Ækvivalent volumen (Vas) i l

Luftvolumen med samme eftergivenhed som membranens ophæng.

En Thiele/Small parameter, som er vigtig for andre beregninger, og som derfor skal angives så nøjagtigt som muligt.

* Dette felt beregnes.

 

- Mekanisk Q (Qm)

Oplyses af de fleste producenter.

En Thiele/Small parameter, som er vigtig for andre beregninger, og som derfor skal angives så nøjagtigt som muligt.

* Dette felt beregnes.

 

- Elektrisk Q (Qe)

 

Oplyses af de fleste producenter.

En Thiele/Small parameter, som er vigtig for andre beregninger, og som derfor skal angives så nøjagtigt som muligt.

* Dette felt beregnes.

 

- Total Q (Qt)

Totalt Q for højttaleren, som beregnes ud fra det elektriske Q (Qe) og det mekaniske Q (Qm).

En Thiele/Small parameter, som er vigtig for andre beregninger, og som derfor skal angives så nøjagtigt som muligt.

* Dette felt beregnes.

 

- DC modstand (Re) i Ohm

Jævnstrømsmodstand for højttaleren; kan let måles med et Ohm-meter.

 

En Thiele/Small parameter, som er vigtig for andre beregninger, og som derfor skal angives så nøjagtigt som muligt.

* Dette felt beregnes.

 

- Effektivt membran areal (Sd) i cm²

Oplyses af visse producenter. Bør måles og beregnes, hvis det ikke er givet. Arealet beregnes ud fra den effektive membrandiameter (fra midten af membranens ophæng til midten af modstående ophæng). Er nødvendigt for beregning af andre parametre.

* Dette felt beregnes.

 

- Selvinduktion (Le) i mH

 

Induktion for højttalerens svingspole. Bør om muligt angives. Denne værdi er nødvendig for beregning af andre parametre.

Beregnes ikke.

 

- Eftergivenhed (Cs) i mm/N

Eftergivenhed for højttalerens membranophæng.

Oplyses af enkelte producenter.

* Dette felt beregnes.

 

- Mekanisk modstand (Rms)

Det samlede friktionstab for membranophæng, tilslutningskabler og luftmodstand.

* Dette felt beregnes.

 

- Bevægelig masse  (Md) i g

Den samlede masse for membran og centrerings ophæng. Md bør om muligt angives. Nødvendig for beregning af andre parametre.

 

* Dette felt beregnes.

 

- Kraftfaktor (BL) N/A

Denne værdi angiver højttalerens "motorkraft" og bør om muligt angives (måles i Newton pr. Ampere).

* Dette felt beregnes.

 

- Viklehøjde (Hc) i mm

Viklehøjden for højttalerens spole. Kun til information.

* Dette felt beregnes.

 

- Højde, luftgab (Hg) i mm

Højden af det luftgab, i hvilket højttalerens spole bevæger sig. Kun til information.

* Dette felt beregnes.

 

- Forskydelig luftmængde (Vd) i cm³

 

Dette er en beregnet værdi, som beregnes ud fra dataene for viklehøjde, højde for luftgab og membranareal.

* Dette felt beregnes.

 

- Belastbarhed (Pn) i Wrms

Kontinuerlig belastning af højttaleren med sinussignal. Kun til information.

Beregnes ikke.

 

- Dimensioner (BxL eller D) i mm

De absolutte dimensioner for højttaleren, bredde x længde eller diameter i mm. Værdien er nødvendig for beregning af compound kabinetter.

Beregnes ikke.

 

- Monteringsdybde i mm

 

Højttalerens monteringsdybde. Værdien er nødvendig for beregning af compound kabinetter.

Beregnes ikke.

 

 

 

VI Delefilter

 

VI.1 Delefilter

 

Det er med CAAD-4.1 muligt at beregne delefiltre af 1.-4. orden i 2-vejs eller 4-vejs konstruktioner. Diagrammet over dette delefilter med alle dets komponenter kan vises og udskrives. Det er ud over dette - som noget nyt - desuden muligt at få lydtrykskurven, impedanskurven og kurven for den forventede faseforskydning tegnet i et koordinatsystem. Denne grafiske visning kan naturligvis udskrives på en printer.

 

VI.1.1 Delefilter-Data Input

Klik på den venstre rulleliste og vælg de relavante delefilter karakteristikker for at vælge karakteristikkerne for delefilteret (1.-4. orden, Butterworth eller Linkwitz-Riley). Vælg på tilsvarende måde antallet af delefrekvenser (i højre rulleliste).

I vinduet ‘Data input’ skal dataene for ‘cut-off’ frekvenserne og højttalerens impedans - afhængigt af antallet af delefrekvenser - angives. Herefter skal det angives, om der ønskes vist et skema eller et diagram.

 

VI.1.2 Delefilter-Skematisk

CAAD tegner et komplet skematisk diagram over det ønskede delefilter. Værdierne for de enkelte dele kan beregnes med E-rækkerne.

 

VI.1.3 Delefilter- Beregnet frekvensgang

CAAD tegner et koordinatsystem med lydtrykskurver, impedanskurver og fasekurver for det ønskede delefilter.

 

VI.2 Dæmpning

 

Det er ofte nødvendigt at tilpasse højttalere med et højere lydtryk til højttalere med et lavere lydtryk og at dæmpe dem, uden at impedansen ændres. CAAD beregner dæmpere med modstande, som indsættes mellem delefilteret og højttaleren. Alternativt hertil beregnes en seriemodstand, som dog påvirker det totale Q (Qt) for højttaleren. Det er kun nødvendigt at opgive den nødvendige dæmpning i dB og den nominelle impedans for højttaleren. Det er også her muligt at få skemaet vist resp. udskrevet på en printer.

 

VI.3 Frekvenskorrektion

 

Når der foretages beregning af delefiltre, anslås en kendt og konstant impedans i det relevante frekvensområde. I virkeligheden svarer denne impedans ikke til den reelle værdi for højttalerne. Det er med CAAD muligt at beregne impedanskorrektioner både for stigende impedans ved høje frekvenser (fz2) på grund af svingspolens selvinduktion og for impedansstop ved højttalerens resonansfrekvens (fz). Indtast højttalerens navn (ikke relevant for beregningen), højttalerens resonansfrekvens, jævnstrømsmodstanden, svingspolens induktion, det mekaniske Q og det elektriske Q for højttaleren i vinduet ‘Data input’. Vælg herefter visning af det ønskede skema.

 

Bemærk: Når der beregnes impedanskorrektioner med fz og fz2, skal værdien for seriemodstanden Rk reduceres af spolens jævnstrømsmodstand.

 

 

VI.4 Afrunding af komponent værdier

Værdierne for de beregnede komponenter for delefilteret, dæmpningskredsløbet eller kredsløbet for impedanskorrektion kan fastlægges ud fra E12-rækken, E24-rækken eller den eksakte værdi.

Eksempel:

Beregnet værdi: R=7,28 Ohm ; E12-rækken: R=6,8 Ohm ; E24-rækken: R=7,5 Ohm

 

 

VI.5 Printer

 

VI.5.1 Printer-Udskriv skærm

Det aktuelle skærmbillede udskrives på papir med den aktuelle skærmopløsning. Det er desuden muligt at aktivere denne funktion ved at trykke på tasten Print Scrn på tastaturet.

Bemærk: Udskrifter af skærmbilleder har altid en lavere opløsning end udskrifter, som er bestilt via udskriftstyring.

 

VI.5.2 Printer-Skematisk

Som navnet antyder er det via dette menupunkt muligt at få en nøjagtig udskrift af skemaerne i dette redigeringsvindue.

 

VI.5.3 Printer-Beregnet frekvensgang

Lydimpedansen og fasekurverne kan udskrives nøjagtigt ved valg af dette menupunkt.

 

VI.6 Hovedmenu

Når dette menupunkt vælges, lukkes redigeringsvinduet for delefiltre.

 

 

 

VI Copyright/Ansvarsfraskrivelse

Nærværende tekst - herunder illustrationer og diagrammer  - er beskyttet af loven om ophavsret. Udgiveren forbeholder sig alle rettigheder med hensyn til oversættelse, mangfoldiggørelse, kopiering (inklusive uddrag) samt overførsel til mikrofilm, lagring på datamedier og bearbejdning i elektroniske systemer.

 

Overtrædelse vil medføre retsforfølgelse.

Skriftlig tilladelse til undtagelse fra ovenstående skal gives af en dertil bemyndiget person hos

MONACOR INTERNATIONAL GMB & CO.KG.

 

Skulle der på trods af udvist omhu forekomme tilfælde af fejlagtige data, kan forfatteren ikke drages til ansvar for nogen form for direkte eller afledte tab som følge heraf.

 

 

Forfatteren og MONACOR INTERNATIONAL GMBHG & Co.KG ønsker held og lykke med beregninger og konstruktion afhøjttalerkabinetter

 

samt

 

god fornøjelse ved lytning til de hjemmebyggede højttalere!

 

CAAD-4.1 Copyright  MONACOR INTERNATIONAL GmbH && Co.KG